Vejen til certificering

Certificering eller registrering i henhold til en standard er resultatet af en succesrig vurdering ved en uafhængig tredjepart som Inspecta A/S. 

Hvilke trin bør jeg følge som virksomhed efter ISO 9001?

Du vil nedenfor finde 10 generelle trin, som vil lede dig ad vejen til certificering:

1.    Få fat i en standard
Få fat i og læs standarden for at gøre dig bekendt med kravene. Derefter skal du beslutte, om certificering giver god mening for din organisation.

2.    Gennemgå litteratur og software
Der findes mange offentliggjorte informationer, som er designet til at hjælpe dig med at forstå implementering af en standard.

3.    Sammensæt et team og definér din strategi
Valg af et ledelsessystem skal nødvendigvis være en strategisk beslutning, truffet af hele organisationen. Det er vigtigt, at din topledelse er involveret i skabelsesprocessen. De fastlægger forretningsstrategien, som et godt ledelsessystem skal kunne underbygge. Desuden behøver du et engageret team til at udvikle og implementere dit ledelsessystem.

4.    Fastsæt uddannelsesbehov
Dine teammedlemmer, som har ansvaret for implementering af og vedligeholdelse af ledelsessystemet skal kende alle detaljer i den/de standard(er), der skal anvendes. Der findes et stort antal kurser, workshops og seminarer, som er designet til at imødekomme disse behov.

5.    Gennemgå konsulentmuligheder
Uafhængige konsulenter vil kunne oplyse dig om en gennemførlig, realistisk og omkostningseffektiv strategiplan for implementering.

6.    Udvikle en ledelsessystemmanual
Din ledelsessystemmanual bør beskrive din virksomheds politikker og drift. I manualen skal du give en nøjagtig beskrivelse af organisationen og den bedste praksis, der anvendes til bestandigt at tilfredsstille kundernes forventninger.

7.    Udarbejde procedurer
Procedurer beskriver din virksomheds processer og den bedste praksis til at opnå succes med disse processer. Disse procedurer skal kunne besvare de følgende spørgsmål om alle processerne:
" hvorfor
" hvem
" hvornår
" hvor
" hvad
" hvordan

8.    Implementér dit ledelsessystem
Kommunikation og træning er nøglen til en succesrig implementering. Under implementeringsfasen vil din organisation arbejde i henhold til de procedurer, der blev udviklet til at dokumentere og bevise ledelsessystemets effektivitet.

9.    Overvej en præaudit
Du kan vælge at få en foreløbig evaluering af implementeringen af dit ledelsessystem ved et certificeringsorgan. Formålet med dette er at identificere ikke overensstemmende områder, før du starter på den akkrediterede certificeringsproces. Hvis du modtager en afvigelse (ikke-overensstemmelse), betyder det, at et specielt område af dit ledelsessystem ikke er i overensstemmelse med kravene i standarden.

10. Vælg et certificeringsorgan
Din forretningsforbindelse med certificeringsorganet vil bestå i mange år, da din certificering skal vedligeholdes. Løbende udvikling er forudsætning for at et ledelsessystem vedbliver med at være effektivt. Inspecta A/S sørger for, at din virksomhed opnår fuldt udbytte af certificeringsprocessen og evaluerer styrker og forbedringsområder. For topledelsen betyder det, at viden om virksomhedens evne til at klare de strategiske udfordringer forøges. Under dette forløb er det vigtigt at vælge et certificeringsorgan med et godt omdømme. Kontakt Inspecta A/S og find ud af, hvordan vore medarbejderes mange års erfaringer kan være en fordel for dig.

Når du har implementeret dit ledelsessystem, forberedt det til certificering og valgt dit certificeringsorgan, er du klar til at starte på den akkrediterede certificering. 

                                                                                                          rev. den 14.7.2011